onsdag den 28. marts 2012

Dette er opskriften på den bluse, jeg strikkede som 2. dags tøj efter min konfirmation. Opskriften dukkede pludselig op. Selve blusen har jeg også, selv om den er valket noget. Den er rustrød. Det var  i 1968. Senere strikkede jeg en lysegul, også efter opskrift. Herefter blev mine modeller til efter eget hoved, og det lige siden, hvor er jeg glad for min mor lærte mig strikningens kunst.

fredag den 23. marts 2012

Strik ude i have, er bare det bedste. I dag greb jeg de nærmeste tæpper og puder og så ud i solen. Skal jeg være helt ærlig, strikkede jeg solskin, det var årets første solstråler, der virkelig bagte. Til sommer i juni + juli + august er der åbent 3 dage i butikken på Korsørvej: tirsdag + onsdag + torsdag - og her strikkes i haven, kom og vær med. Husk lige madpakken, strikketøj og kaffen.I de tre måneder har jeg kun åbent i tre dage midt i ugen. Så holder jeg sommer-week-ends med familien. Det bliver min sommerferie, derfor er der ikke ferielukket denne sommer - der skal prøves! Hvornår det regner og der er salg i garnet, det ved jeg ikke, derfor vælger jeg at have åbent hele sommeren, men så kun i 3 dage om ugen i disse tre måneder. Til september er der igen åbent 6 dage om ugen. 

torsdag den 22. marts 2012


Lykkens galosjer, her strikket i hvidt med sort bånd. De er strikket i et stykke, på to pinde og syet sammen under foden og i hælen. Det er monteringen, der er det største arbejde. Jeg strikker gerne 10 - 20 par, før jeg monterer. Det er ligesom fingeren skal arbejdes varme, og der sidste bliver meget pænere end de første!
Lav en monterings aften i den strikkeklub - så sidder alle med montering og alle får nye ideer, prøv det.

torsdag den 15. marts 2012

Hvad pind strikker jeg med? Det er en hue, og pindene var lånt til andet strikketøj - for at huske, hvilke nummer der er brugt, har jeg sat et manilla mærke i kanten. Her kunne også stå farvenummer og parti; af en eller anden grund bliver bandaroler altid væk. Enten går de i stykker eller forsvinder bare!
Mange gange har jeg fundet påbegyndt strikketøj og har også opgivet det igen, for pindestørrelsen kan være svær at finde, for strikketøjet trækker sig sammen, når det ligger - og det er afhænnig af hvilke garn der er anvendt, hvormeget det trækker sig.
Jeg har pakker et dusin manillamærker i hver sin lille plastikpose. Spørg efter dem næste gang du kommer til Fuglebjerg. Det er en gave fra mig til dig.

onsdag den 14. marts 2012

Her er er Forårs-vesten næsten færdig. Den er strikket oppfra og ned, så den er sluttet helt nederst ved ribben. Det lyse garn slap helt op, der var ikke nok til at lukke af. Så lukkede jeg af med den mørke røde. Sådan kunne opskriften jo godt være. Knapperne er ikke syet i endnu - se den fine hesteknap! Det er en metalknap, så den er noget tung, derfor syr jeg kun een af den slag i, resten er perlemor. Denne model er en vest. Der nangler kun et par omgange ved det andet ærme. Så vil jeg strikke en anden med lange ærmer i grå/lys gråblå. Garnet kan vaskes i maskinen og er tilmed blødt. Jeg har lavet opskriften i 4 størrelser fra 2-8 år. Det er pind nr. 6, der er brugt, så der en mange muligheder for andre garntyper, god dag. 

tirsdag den 13. marts 2012

Elses vafler.JPG
Så er foråret kommet. Se mine mange krokus blomstre!
Men garnet blomstre også. I rigtig mange fede farver - lyse og lette. Nye og gamle. Den gule i baggrunden, den okkergule - i min familie hedder den den grimme gule, den opdagede jeg i 80érne - og jeg elsker den. Den passer godt til demin blå - og til os nodriske kvinder. Her sat sammen med orange og pink. Jeg har kadt disse grydelapper for Elses vafler: de ligner da norske vafler. Måske jeg skulle finde vaffeljernet frem, uhm  vafler med hjemmelaver syltetøj

mandag den 12. marts 2012

Denne kurv står i gården, bag butikken på Korsørvej i Fuglebjerg. Her lægger kunder restegarn - til Røde Kors eller ling. organisationer, der strikker af garnrester. Jeg sorterer indholdet, strømpegarn går til strømper til hjemløse her i landet, tyndt bomuldsgarn til børnetrøj til afrikanske børn, uld og akryl strikkes til tæpper. Kom bare med dine garnrester - alt bliver brugt. Der er ikke noget, som garnrester!

søndag den 11. marts 2012

Her på bloggen kommer tilbud på varer, som trænger til ny opmærksomhed. Det er sådan, at jeg har rigtig mange varer i butikke, så er det godt at hente enkelte frem i lyset.
Min farmor´s køkkenstol står i stuen i butikke på Korsørvej. Du kan se stolen udefra, ved at kikke ind ad vinduet. Kikke ind ad vinduet - eller på bloggen her!
TILBUD på denne stol, garnet på denne stol:
Angora 10 gram til kr. 35,- , 3 stk. til kr. 100,- (normalpris er 49,-)
Stemningsbilleder fra tidligere STRIKKEMIK i Kulturladen